Flatcoated Retriever;Makrprøve - træningsudstyr |
|
Start | Markprøve | Markprøvetræning Påklædning | Rem&halsbånd | Fløjter | Dummier | Vildt | Link | |
Påklædning
| |
Rem & halsbånd
| |
Fløjter...Der findes mange forskellige typer fløjter: store og små af plastik, metal eller horn med eller uden tril eller helt lydløse og der er fordele og ulemper ved dem alle To typer fløjter vil jeg dog absolut ikke anbefale, den ene er metalfløjten, den er aldeles ikke behagelig at bruge en frostklar decemberdag, når du er ude og træne eller er på markprøve/jagt. Den anden er den lydløse fløjte - af den simple grund, at jeg ikke synes at det er hensigtsmæssigt, du ikke selv kan høre de signaler, du giver din hund via fløjten. Plastikfløjterne (som er nummererede) har den fordel, at du hvis du mister fløjten kan købe en ny med nøjagtig samme lyd. Personligt foretrækker jeg en fløjte af horn/hjortetak uden tril. Den er både smuk og behagelig at holde på. Til gengæld er det nok umuligt at få to fløjter, som lyder nøjagtig ens. | |
Dummier.....Du bør have et rigt udvalg af dummier, nogle lette og andre så tunge, at hunden lærer at løfte, bære og balancere med tunge genstande med henblik på senere apportering af kaniner og harer, der kan volde kvaler for urutinerede hunde. Du skal dog passe på ikke at bruge for store dummier til hvalpe og unghunde. Du kan binde et par ande- eller fasanvinger omkring en dummi, for at vænne den unge hund til at have fjer i munden. Køb dummierDu kan købe dummier i alle velassorterede dyrehandlere. De kan købes ved standene på udstillinger eller bestilles pr. postordrekatalog. De findes i alle størrelser og afskygninger med og uden skind. De bedste af dem flyder også på vand. MEN det kan være en temmelig dyr løsning. | |
Lav selv dine dummier
| |
Strømpe dummier
|
|
Stof dummier
|
|
Tæppe dummier
|
|
Skind dummier
En tæppe dummy kan gøres mere spændende med et stykke skind fra kanin, ræv eller rådyr eller med fasan- ande- eller duevinger. Skindet rulles omkring og slås fast på samme måde som tæppet. Vingerne sættes nemt fast med et par kraftige elastikker |
|
Lav nu rigeligt med dummier (min.10-20 stk.) og gerne flere slags: stof, skind, fjer, tunge, lette, små, store osv. | |
Hvor får du skind fra?Prøv at snakke med prøvelederen på DRKs markprøver om salg af kaniner, efter de er brugt på markprøver. Hvis du ikke selv kan flå den, så læg den i fryseren til du kan få en jæger til at flå den. Eller spørg i den lokale jagtforening eller jægerkredse, om der er nogle, der skyder råvildt, du kan få nogle skind af. Sommerskind af råvildt er meget tynde og skal helst på dummier, hvor der er gulvtæppe på. Der skydes også mange sommerræve. Dette skind kan ikke sælges, men er udmærket til dummier. Der kan bruges skind fra hare, kanin, ræv, grævling, råvildt, kronvildt, sikavildt, osv. desuden kan man også bruge edderfugle. De kraftigste af skindene kan bruges uden gulvtæppe på dummyen. Når hårene på dummyen er slidt af, slår man nyt skind ovenpå det gamle skind. Det er VIGTIGT at dummierne hænges op til tørre efter brug, da hårene ellers går af skindet. | |
Tilberedning af skind?En af måderne, du kan gøre det på, er at tørsalte skindet et døgn. Derefter kommes det i en opløsning af salt og alun (Blandingsforhold: 10 liter vand * 1 kg salt * 1/4 kg alun) i ca. 3 uger. Så skylles skindet godt og hænges til tørre. Når skindet er tørt, skæres det i passende stykker. Hvis skindet er meget stift, når du skal til at slå det på dummyen, kan det gøres lidt vådt igen Edderfugle flås, og den indvendige side tørsaltes i så lang tid, at de bliver helt tørre. Disse kan så sys sammen om klude, eller de kan slås på rundstokke.
Du kan også vælge at købe færdiggarvede skind. | |
VildtDet er en god ide, at træne med rigtigt vildt en gang i mellem, men det kan være vanskeligt at få fat på. Prøv at spørge til træning, på markprøver eller i den lokale jagtforening om du kan købe let brugt vildt. Hvis du fryser vildtet ned mellem hver gang du træner, kan du godt anvende samme stykke vildt 3-4 gange før det skal kasseres. | |
Link
| |
|
Webmaster: Yvette Schalburg |