Bik'AmiNyheder |
|
| 6. marts 2009 - 1 års fødselsdag Ja så er der gået et helt år - HJERTELIG TILLYKKE med fødselsdagen til alle hvalpene fra G-kuldet ønskes af far Danni, mor Fokus, onkel Ekko, søstrene Glød og Gumle og selvfølgelig fra Yvette.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
6. september 2008 - ½ års fødselsdag
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
3. juli 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 15. juni 2008 Gumle er ude og soppe.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 6. juni 2008 Så flytter Gimpe (nu Lakrids) hjemmefra. Også hun rejser langt væk, helt over til Jylland.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
5. juni 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
4. juni 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 9. maj 2008 Endnu 3 af hvalpene flytter hjemmefra. Galaxe (nu ?) som flytter til Bornholm, Galla (nu Rita) som skal være skolehund i Næstved og Graffiti (nu Amy) som flytter til Hellebæk i Nordsjælland.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1. maj 2008 Så kom dagen som både er glædelig og sørgelig. Tre af hvalpene bliver hentet i dag. Gestus, (nu Ashton) som flytter til Sydals, Granat (nu Goya) som flytter til Snekkersten og Gemini (nu Kuma - det er japansk og betyder bjørn) som flytter til Hornslet ved Århus. Jeg har ikke sovet så godt i nat. Det bliver underligt, at de ikke er her mere. Godt at det ikke er alle sammen som bliver hentet samtidig. At de alle 3 er kommet til gode familier kan der dog ikke være tvivl om.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 30. april 2008 Hvalpene er hos dyrlæge i dag. Han undersøgter dem nøje allesammen. Så bliver de alle vaccineret, og Galaxe, hanhunden, som skal til Bornholm får en ormekur, som er påkrævet for at han kan tages med gennem Sverige hjem. Sundhedsattesterne bliver udfærdiget og vaccinationer og ormekur indført i deres dyrepas. Det er lidt at en opgave at holde styr på alle 9 og at få dem bragt fra bilen ind i konsultatione og ud i bilen igen. Gudskelov hjælper en veninde mig med det praktiske. Hun bliver inde ved dyrlægen og holder ved den hvalp som er på bordet, mens jeg tager en anden hvalp med ud og en ny med ind. 2 af hvalpene lægger sig til rette og snupper en morfar inde hos dyrlægen, og det lykkes for flere at tisse en lille tår, for sådan lige at fortælle at vi har været der. I starten er der kun os hos dyrlægen, men det tager lidt længere tid end den time som dyrlægen har sat af til os, så efterhånden som jeg myldrer ud og ind af konsultationen med en hvalp i favnen, sidder der flere og flere mennesker og venter og ser undrende på mig. Glad er jeg, da jeg kan sige, at nu er det den sidste, og at ventetiden er ved at være forbi. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 29. april 2008 Det er i dag, at manden fra DKK kommer for at mærke alle hvalpene med microchip. Jeg sørger for, at de har været ude og lege i haven, så de alle sammen er meget trætte, i håbet om at de så slapper af, mens de bliver stukket. Det er på nær den førte hvalp, som bløder en del, idet jeg skal til at sætte den fra mig igen, rimeligt udramatisk. Dog kommer alle hvalpene med et lille piv, idet nålen med microchippen bliver stukket ind. Gudskelov tager det kun få sekunder, før det er overstået, og det virker som om de hurtigt glemmer det igen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
28. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
27. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
25. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
22 april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
21 april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
20. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
19 april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
18. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
17. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
15. april 2008
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 13. april 2008 Leg i haven
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 12. april 2008 Så er der fotos af de enkelte hvalpe igen. Vær opmærksom på, at du ikke kan regne med størrelsesforholdet, fordi jeg desværre ikke har været god nok til at holde samme afstand til hvalpene, da jeg tog billederne. Det hele er ellers planlagt så godt. Britta som holder hvalpene er blevet instrueret om at holde dem helt ind til sig og sørge for at stå lige overfor mig, så hun danner baggrund. Og hun gør sig skam umage for at stille fotografen tilpas, men hvalpene er ikke indstillet på at stå stille ret længe ad gangen, og batterierne i kameraet er ved at være brugt op, så ind i mellem er der lange ventetider, før jeg kan tage næste foto. Fx ser det ud som om Venstre bagben er mindre end Hr. Blank, men det forholder sig lige omvendt. Og forskellen er slet ikke så stor, som det umiddelbart ser ud på billederne. Men du kan se nogenlunde, hvordan de enkelte hvalpe er ud netop nu.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 10. april 2008 Vejret er flot i dag. Hvalpene har været i haven on an off det meste af eftermiddagen. Jeg har sørget for at der er en masse nye udfordringer for dem derude. Fx en minipalle, som der kan klatres på, en "tunnel", som de kan gå ind i, forsøge at kravle op på, skubbe til eller bide i. Far Danni har sørger for at der er et "rævehul" bag buskene. Det undersøger hvalpene også ivrigt. Paraplyen synes de er helt uinteressant. De undersøger og bider i alt, hvad de støder på, også de spæde skud fra mine bonderoser. Og jeg skal virkelig holde øje med dem nu, en af pigerne stak hovedet igennem maskerne på hegnet, og hvem ved, hvis ikke jeg lige havde set det, var hun måske stukket ud i den store vide verden helt på egen pote. Gudskelov vokser de så hurtigt nu, at det snart ikke mere er et problem. Hvalpene har på deres 5 ugers dag fået fine halsbånd på. Jeg giver dem det på, mens de er optaget af at die hos Fokus. Det ser ikke ud til at genere dem synderligt. Ind i mellem kradser de sig lidt, men lige så hurtigt glemmer de halsbåndet igen, fordi de bliver optaget af at undersøge noget, lege med hinanden eller bide i mig. Da jeg lidt senere giver dem deres mad virker det som om halsbåndene helt er glemt igen. Den sidste uges tid har jeg hver gang jeg har fodret hvalpene, fløjtet hjemkaldssignal, samtidig med at jeg kalder på dem. Og de reagerer prompte. I løbet af no time har jeg ni hvalpe dansende rundt omkring mine ben, der vil have mad.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 7. april 2008 I løbet af denne uge, har der været rigtigt mange på besøg for at se på hvalpene. Voksne, både kvinder og mænd og børn i alle aldre. Hvalpene har været rigtigt meget i hænder, og de ser alle ud til at nyde det. To af de daglige måltider er blevet serveret udenfor siden 1. april, og hvalpene bevæger sig efterhånden på et temmeligt stort område af haven på egen pote. De er også begyndt at besørge udenfor, så snart muligheden byder sig. Et par stykker af hvalpene har faktisk stået ved døren og hylet, for at jeg skulle komme og lukke dem ud. Når de er i haven udsættes de for mange forskellige indtryk, fx skraldevognen, som altid holder lige uden for min hæk, mens de henter skrald fra min vej. De store godstransporttog, som larmende suser forbi i baggrunden. Den lokale bus, hvis bremser af og til hviner og lyden fra legende børn, andre mennesker og hunde, som kommer forbi udenfor haven. Naboens beagle Monty har også gøet lidt af dem et par gange, men han vænner sig hurtigt til dem og nøjes nu med at kigge på gennem hækken. De elsker at lege med kosten og er ikke spor forskrækkede over den store hvide paraply, som jeg slår op og bevæger mig rundt med. Når jeg slår med en pind på et plastiklåg, kigger nogle af dem blot et kort sekund væk fra maden, men fortsætter så straks med det vigtige, nemlig at få noget i maven. De er for alvor begyndt at prøve kræfter af på hinanden. Der bliver knurret og gøet og af og til pevet, når en af hvalpene kommer til at bide en anden lidt for hårdt i ørene eller et andet sted, men det er jo en del af det at vokse op, og det at lære, hvor hårdt man kan bide uden at det gør ondt. Apportering er også blevet en del af deres adfærd nu. En af hvalpene fandt en lille hvid sok, jeg havde glemt ude i havestuen og bar den stolt med ind i hvalpestuen. Og det flettede reb bliver også rusket og trukket rundt med. Det er stadig for stort til at bære på. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1. april 2008 Nu er hvalpene for alvor begyndt at undersøge deres omgivelser. De kravler op på eller ind under alt hvad de støder på. De er begyndt at lege sammen. Det giver sig udtryk ved poteslag, snude om snude, skubben og klatren på hinanden. Ja faktisk så jeg en af hvalpene lave en play-bow (legebuk) for at udfordre en anden til leg. Det er ved at blive rigtigt tidskrævende at observere dem, fordi der næsten hele tiden sker noget. som er sjovt eller interessant. Og så lige på en gang falder hele flokken til ro, søger hen i hundesengen og putter sig ind til hinanden, alt imens nogen piber og nogen andre brummer, indtil de hver især har fundet sig en god plads. Så kommer der kun hyggelige gryntelyde, mens de falder i søvn igen.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 30. marts 2008 Fokus ligger på ryggen for fødderne af mig, mens jeg slapper af med en film på TV, og uvist af hvilken årsag begynder jeg pludselig at tælle dievorter, og det går op for mig, at der faktisk er en dievorte til hver hvalp. Hun har ikke otte men ni dievorter. Utroligt, at jeg ikke har lagt mærke til det før. Jeg har indtil nu med stor overbevisning i stemmen sagt, at hun kun har otte. Hvalpene er ved at blive rigtig sjove nu. De kan både høre, se og har også fået tænder allerede. De er blevet bedre til at holde balancen, når de stolper rundt, og det går rigtigt hurtigt en gang i mellem. Og så er de begyndt at knurre og gø, når de støder på noget uventet. Det kan være en anden hvalp, min fod, eller en anden forhindring. Det opblødte hvalpefoder, som jeg nu tilbyder dem 3-4 gange i døgnet, kaster de sig grådigt over, men de får også stadig mælk hos Fokus. Når de skal lette sig efter at have spist eller sovet søger de væk fra tæppe og seng, ud i krogene, hvor de, selvom de har svært ved at holde balancen imens, besørger både stort og småt, før de piler tilbage igen. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 29. marts 2008 For første gang har hvalpene været udendørs. Det ser ud til at være en lidt skræmmende oplevelse. Der kommer rigtig mange lyde og de holder sig forholdsvist tæt sammen de par minutter det varer.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Det er ind i mellem hårdt for Fokus at være mor til ni sultne hvalpe, så er det godt, der er noget at læne sig op ad imens de spiser.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 28. marts 2008 Når mor har for travlt med at spise resterne af hvalpenes mad til at lægge sig ned, og hvalpene for ivrige til at vente, ja så må de op og stå på bagbenene for at nå dievorterne.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 27. marts 2008 Jeg har i dag modtaget bekræftelse på registrering af hvalpekuld fra Dansk Kennel Klub. Hvalpenes navne bliver:
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 26. marts 2008 I dag fik alle hvalpene klippet kløerne på både for- og bagben, så Fokus ikke bliver så rød og irriteret på hunden, når de dier. De er for alvor begyndt at spise "rigtig" mad nu. Læs babymos. Der er ingen bordskik. I løbet af ingen tid er alle smurt ind i mos og slikker på hinanden for at få det. Når det ser ud som at hvalpene har fået nok mos, tilkalder jeg Fokus, som sørger for at slikke den rene over det hele, dog først efter at hun har sikret sig, at der ikke er mere mos tilbage på tallerkenerne. De bevæger sig meget mere rundt i rummet allerede. De er stadig lidt vakkelvorne, og ser af og til noget forvirrede ud, og kalder fordi de ikke kan finde de andre hvalpe, men når de får lidt tid til selv at finde ud af det, lykkes det som regel alligevel. Og ellers må jeg jo gribe ind med en hjælpende hånd.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 25. marts 2008 Hvalpene er begyndt at kaste sig ud fra hvalpekassen som lemminger over en kløftekant, så snart de kan mærke, at der er nogen i nærheden, og da de ikke selv kan komme op igen, har jeg besluttet at fjerne selve hvalpekassen, og i stedet for lægge en blød hundeseng, samt nogle vetbed, som de kan lune sig i, når de sover.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
24. marts 2008
Hvalpene er nu blevet 18 dage gamle. De har åbnet øjnene og forsøger vaklende at gå på deres små ben. Flere gange har jeg måttet samle dem op fra gulvet og lægge dem tilbage i hvalpekassen, fordi de er klatret ud for at komme hen til Fokus. De kan stadig ikke høre, men det hindrer dem ikke i at brokke sig højlydt, når de ikke kan komme til maden hurtigt nok. Jeg er begyndt at give dem lidt babymos som supplement til modermælken, og de spiser det ivrigt, men har ingen fine fornemmelser, så lynhurtigt er de smurt ind i babymos. Det problem løser Fokus, hun kan nemlig også godt lide babymosen og slikker dem ivrigt rene bagefter.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 19. marts 2008 Dagen før påskeferien og der er helt hvidt udenfor. Hvalpene er nu 2 uger. Og har definitivt små sprækker ved øjnene, så det kan ikke vare længe før de kan se verden.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 18. marts 2008 13 dage er der gået nu, og hvalpene er vokset og vokset. De forsøger nu at bruge deres ben til at støtte på, hvilket resulterer i en hel del koldbøtter, fordi de endnu ikke er stærke nok. Og kampen om maden er blevet noget mere voldsom. Det er alles kamp mod alle (jeg hjælper dog de mindste lidt ind i mellem) og der bliver lagt kræfter i for at komme til en dievorte. Stemmerne er også store allerede. Det hører man, når en af dem er utilfreds med ikke at komme til lige med det samme. De protesterer lydeligt. Far Danni er meget interesseret i at deltage og de sidste tre dage har han fået lov til ikke blot at snuse, men også forsigtigt at slikke lidt på hvalpene, uden at Fokus sender ham blikket. Og han er begyndt at gylpe mad op til hvalpene flere gange dagligt. Men gudskelov er han så hensynsfuld, at han ikke gør det i selve hvalpekassen. Jeg tror faktisk heller ikke de ville være klar til "rigtig" mad endnu. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 14.marts 2008 Hvalpene er nu 8 dage gamle. De ser alle ud til at trives og vokse, og Fokus lader både Danni og Ekko få lov til at snuse forsigtigt til hvalpene - under hendes personlige overvågning selvfølgelig. Så indtil hvalpene begynder at spæne rundt, er der nu fri adgang for alle, både katte og hunde i hvalperummet.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 11. marts 2008 Hvem skulle tro at denne smukke pige fødte 11 hvalpe for 5 dage siden?
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 9. marts 2008 Nr. 11, som blev født kl. 4:15 om morgenen, var lige fra starten lidt af et skravl. Han virkede kold og slap, og trak vejret noget stødvist, men jeg synes han skulle have chancen. Så jeg masserede ham varm, og lagde ham til hos Fokus masser af gange. Det så i første omgang ud til at virke, men i går aftes blev han kold at føle på igen. Jeg forsøgte selv at varme ham ved at tage ham ind på maveskindet. Jeg gav ham druesukker og forsøgte at få ham til at drikke modermælks erstatning, lige lidt hjalp det desværre. Han døde lige så stille her i eftermiddag. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
6. marts 2008
Så har Fokus født 11 hvalpe, alle sorte, desværre døde en under fødslen. De første 3 føder hun inden jeg kommer fra skole kl. 14:15, den ene af dem er død, da jeg kom og en fjerde er på vej. Hun har valgt min sofa til at føde i, men jeg får lokket hende ud i hvalpekassen ved at tage de 2 levende hvalpe med derud. Og så kommer hvalpene bare smuttende den ene efter den anden resten af eftermiddagen og aftenen. Kl. 22:50 tror jeg, at det er slut, men kl. 4:15 kommer der endnu en. Fordelingen er 7 tæver og 4 hanner. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 4. marts 2008 Fokus 2 dage før hvalpene kommer. Hvem skulle tro at hun gemte 11 hvalpe derinde.
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 26. februar 2008 Det bliver mere og mere synligt, at Fokus venter hvalpe, men der er jo også kun 14 dage tilbage. Hun er blevet lidt mere magelig og er noget rund om maven, men egentlig er det mest nedenunder hun vokser. Det ser også ud som, at der allerede er mælk i brysterne. Jeg har et par gange set bevægelser, som om en af hvalpene skubber med snuden. Jeg skal over og hente hvalpekassen hos Britta i eftermiddag. Og så er jeg ellers ved at være klar til fødslen - hmmmg - så klar som jeg nu kan blive. Og så er tiden kommet, hvor jeg skal til at tage temperaturen på hende hver dag. Jeg må hellere øve mig lidt før det virkeligt gælder. Når temperaturen falder, skulle fødslen ske inden for et døgn. Ihhh hvor er jeg spændt!
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 7. januar 2008 Fokus og Danni har parret flere gange både i går og i dag. Det går helt fint. De klarer det fuldstændigt selv, jeg kigger blot på. | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Fotoalbum på Internettet
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||